Arkiv

Artikler

Emner

Seneste indlæg
Christian Kjær | 23.05.11 15:38
Funktionskurser – hvad er det nu for noget


Christian Kjær | 24.01.11 17:28
Forskellen på virksomhedskurser og åbne kurser


Christian Kjær | 23.12.10 20:47
Autofuldførelse i Outlook


Christian Kjær | 09.11.10 12:01
Hvorfor en virksomhed skal bruge virksomhedsprofiler på LinkedIn


Christian Kjær | 02.11.10 10:45
Gør Outlook til din bedste ven


Christian Kjær | 13.12.09 22:57



Ny opdatering til facebooks statusopdatering

Jeg så lige her til aften at Facebook har implementeret en nyhed i måden, hvormed man kan lave statusopdateringer både på virksomhedens fanside men også på ens personlige væg. Det er altsammen en del af facebooks nye beskyttelse af personlige oplysninger. Jeg vil nedenfor give en guide til, hvordan du som bruger af Facebook kan udnytte disse nye muligheder for opdatering af status.

Statusopdateringer på fanside
Når du bevæger dig ind på din virksomheds fanside så vil du se at der foroven i statusfeltet nu er kommet et nyt ikon.

Statusopdatering på fanside

Den er på billedet  markeret med en rød cirkel. Klikker man på dette ikon så vil man opdage at man har fået mulighed for at tilpasse hvem der skal kunne se denne statusopdatering. Som standard vil den stå på alle, men klikker man på tilpas så vil man komme til en boks, hvor man kan vælge hvilket land folk skal være fra, men vigtigst kan man også vælge hvilket sprog de skal snakke. Det er jo unægteligt en meget interessant opdatering, da det giver mulighed for at have medlemmer med forskelligt sprog og samtidig lave statusopdateringer der rammer dem på deres eget sprog, eller ihvertfald rammer dem på et af de sprog de kan snakke. Har man store sider som eksempelvis Rammsteins fanside med over 450.000 medlemmer så kan det ikke undgås at det bestemt ikke er alle der forstår en når man skriver statusopdateringerne på tysk.

Udover denne opdatering på fansider på facebook, er der også kommet en opdatering ved de private statusopdateringer. Det vil sige, nu er det ikke længere nødvendigt en gang for alle at sætte op at bestemte folk ikke må se ens opdatering – nu kan man gøre det fra gang til gang.

Statusopdatering på den private væg
Stiller  du dig i dit statusfelt på din private side, så vil du opdage at der er kommet et nyt ikon.

Statusopdatering på privat væg

Statusopdatering på privat væg

som det er markeret ovenfor med en rød ring, så er der kommet en ny rulleliste som man kan folde ud inden man trykker send. Gør man det, så vil du se at der er kommet en mulighed for at lave en statusopdatering, der kun rammer enten venner, eller venners venner men det vigtigste er nok at man også kan vælge at tilpasse til denne gang. Vælger du tilpas i listen så fremkommer følgende boks.

Tilpas status

Tilpas status

Her kan du vælge i den øverste boks at det kun er specifikke venner/vennelister der må se den aktuelle statusopdatering. Det vil sige at laver  du en statusopdatering, der kun vedkommer nogle bestemte grupper af venner og har du lavet dine vennelister korrekt så vil du kunne undgå at “spamme” dine andre venner og gemme statusopdateringer til dem, som er relevante. Det kan potentielt fjerne en masse af det støj der ellers er på Facebook og gøre de mange statusopdateringer langt mere nærværende overfor den enkelte. Nederst i boksen kan man også angive en enkelt person/venneliste som ikke må se opdateringen. Det kan bruges, hvis man ønsker at få sin opdatering ud til næsten alle ens venner på nær et par stykker. Det kunne eksempelvis være ens arbejdsgiver :-)

jeg håber at du også vil bruge disse nye features – jeg synes ihvertfald det er smart. Men hvad synes du om Facebooks nye måde at arbejde med beskyttelse af privatlivet på?


Ingen kommentarer » Kommentér


Din kommentar


Siden bruger KeywordLuv. Skriv NAVN@SØGEORD i navnefeltet.

IT kurser Tlf: 70 238 237 - salg@officekonsulenterne.dk