Arkiv

Artikler

Emner

Seneste indlæg
Christian Kjær | 23.05.11 15:38
Funktionskurser – hvad er det nu for noget


Christian Kjær | 24.01.11 17:28
Forskellen på virksomhedskurser og åbne kurser


Christian Kjær | 23.12.10 20:47
Autofuldførelse i Outlook


Christian Kjær | 09.11.10 12:01
Hvorfor en virksomhed skal bruge virksomhedsprofiler på LinkedIn


Christian Kjær | 02.11.10 10:45
Gør Outlook til din bedste ven


Christian Kjær | 02.09.09 11:17



Hvad spares kan i denne tid!

Hvis man sparer de forkerte steder, kan det koste dyrt senere hen. Det mest oplagte sted at spare for mange virksomheder er inden for efteruddannelse. Men ved at kigge på arbejdsgange og efteruddannelse af medarbejdere inden for deres dagligdagsværktøjer kan mange lavthængende effektiviseringsfrugter plukkes uden de store omkostninger for virksomheden.

Hold omkostningerne nede
Der skal spares, det hører vi alle steder.
Finanskrisen sætter sine tydelige spor, og rigtigt mange steder lægger man lige nu budgetter og forsøger at få det hele til at hænge sammen.
Ofte vælger virksomheder at spare på de mest oplagte konti, som er efteruddannelse af medarbejdere. Samtidig med dette er der stadig stor mangel på kvalificeret arbejdskraft, og man kræver ofte, at medarbejderne skal klare mere og mere i løbet af en arbejdsdag.
Hvordan får man løst denne udfordring? Der er kun en løsning. Medarbejderne må blive mere fortrolige med deres dagligdagsværktøjer, så de kan klare opgaverne på kortere tid.

Kæledægger skal aflives
Mange medarbejdere har gentagne arbejdsopgaver, som kan tage fra 5 minutter til en halv dag.
Tag eksempelvis en medarbejder i økonomifunktionen, der laver månedsrapportering til direktionen. Denne månedsrapportering kan være en tung og tidskrævende proces, og desværre ofte også en proces der hurtigt bliver fejlbehæftet.
Ved at spotte den slags arbejdsopgaver og få efteruddannet medarbejdere i, hvordan man kan lave rapporteringen mere effektivt, kan der spares mange penge. Kort sagt: Få aflivet medarbejderens standardrutiner for løsning af opgaver – få rusket op i arbejdsrutinerne og få dem sat sammen på en ny og mere effektiv måde.

Er medarbejderen doven?
Nej, medarbejderen er hverken doven, sløset eller småt begavet. Det handler naturligvis om, at alle gør det bedste, de kan. Problemet er, at de aldrig har fået vist andre og mere effektive løsninger på deres opgaver og løser den naturligt nok på den bedste måde, de kender.
En stor udfordring er, hvordan man så skal efteruddanne medarbejderne. Skal de sendes på kurser, skal man hyre en konsulent eller noget helt tredje?

Det bedste resultat opnås helt klart ved at afholde korte intensive kurser for få medarbejdere ad gangen. Det betyder, at man ikke affolker en hel afdeling, og hjulene kan stadig køre rundt i virksomheden. Samtidig kan man på kurset koncentrere sig om medarbejdernes specifikke arbejdsopgaver og få løst de konkrete problemer.

Er det ikke for dyrt?
Hvis efteruddannelsen bliver skruet rigtigt sammen, og virksomheden har tænkt over det udbytte, kurset skal give, er det ikke ”for dyrt”. Faktisk viser det sig, at en besparelse på blot 20 minutter pr. medarbejder pr. dag hurtigt betaler kurset.

Tre gode råd før kurset:

  1. Definer, hvilke medarbejdere der har et behov for efteruddannelse
  2. Definer, hvad udbyttet af kurset skal være (specifikke opgaver, problemstillinger der skal effektiviseres)
  3. Find en kursusudbyder, der kommer til jer og er vant til at lave målrettede kurser

Følger man disse tre råd, så er chancerne store for, at kurset bliver en succes, og at medarbejdernes hverdag bliver langt mere effektiv.


Ingen kommentarer » Kommentér


Din kommentar


Siden bruger KeywordLuv. Skriv NAVN@SØGEORD i navnefeltet.

IT kurser Tlf: 70 238 237 - salg@officekonsulenterne.dk