Arkiv for ‘Facebook’

Christian Kjær | 29.04.10 12:43



Facebook dropper fan terminologien

For jer der har en facebook “fanside” der vil I måske have opdaget at Facebook har lavet om i deres terminologi i forbindelse med “fans”. Nu kan man nemlig ikke blive fan af en side længere, men nu kan man blot angive at man synes godt om en side.  Dette har Facebook gjort i et forsøg på at lave en yderligere integration mellem facebook og resten af nettet. Det skal forstås på den måde at de ser nettet som mere end blot at man anbefaler hinandens websider ved hjælp af links mellem statiske sider, men mere at man aktiv siger at man kan lide denne side eller gerne vil anbefale denne side.

På denne side http://www.interleado.com/blog/index.php/2010/04/28/facebook-personalizes-the-web/ kan du læse meget mere om, hvad der ligger til grund for facebooks beslutning om at fjerne fan terminologien og implementere Like/Recommend istedet.

Vi har op alle Officekonsulenternes sider lagt en recommend knap således at folk kan anbefale vores side, således at vi ikke kun har vores fanside folk kan lide, men også giver mulighed for at folk kan anbefale vores side for deres netværk på Facebook.

Skal du selv have en recommend knap på din webside så kan du bruge følgende kode:

<div id=”fb-root”></div>

<script>

window.fbAsyncInit = function() {

FB.init({appId: ‘your app id’, status: true, cookie: true,

xfbml: true});

};

(function() {

var e = document.createElement(‘script’); e.async = true;

e.src = document.location.protocol +

‘//connect.facebook.net/en_US/all.js’;

document.getElementById(‘fb-root’).appendChild(e);

}());

</script>

<fb:like layout=”button_count” show_faces=”false” width=”105″ action=”recommend” font=”verdana” colorscheme=”light”></fb:like>

og er du ikke tilfreds med denne opsætning, så kan du finde yderligere opsætningsmuligheder her http://developers.facebook.com/docs/reference/plugins/like

Vil du bruge dette på dine sider fremover?

root”></div>

<script>
window.fbAsyncInit = function() {
FB.init({appId: ‘your app id’, status: true, cookie: true,
xfbml: true});
};
(function() {
var e = document.createElement(‘script’); e.async = true;
e.src = document.location.protocol +
‘//connect.facebook.net/en_US/all.js’;
document.getElementById(‘fb-root’).appendChild(e);
}());
</script>

3 Kommentarer » Kommentér


Christian Kjær | 13.12.09 22:57



Ny opdatering til facebooks statusopdatering

Jeg så lige her til aften at Facebook har implementeret en nyhed i måden, hvormed man kan lave statusopdateringer både på virksomhedens fanside men også på ens personlige væg. Det er altsammen en del af facebooks nye beskyttelse af personlige oplysninger. Jeg vil nedenfor give en guide til, hvordan du som bruger af Facebook kan udnytte disse nye muligheder for opdatering af status.

Statusopdateringer på fanside
Når du bevæger dig ind på din virksomheds fanside så vil du se at der foroven i statusfeltet nu er kommet et nyt ikon.

Statusopdatering på fanside

Den er på billedet  markeret med en rød cirkel. Klikker man på dette ikon så vil man opdage at man har fået mulighed for at tilpasse hvem der skal kunne se denne statusopdatering. Som standard vil den stå på alle, men klikker man på tilpas så vil man komme til en boks, hvor man kan vælge hvilket land folk skal være fra, men vigtigst kan man også vælge hvilket sprog de skal snakke. Det er jo unægteligt en meget interessant opdatering, da det giver mulighed for at have medlemmer med forskelligt sprog og samtidig lave statusopdateringer der rammer dem på deres eget sprog, eller ihvertfald rammer dem på et af de sprog de kan snakke. Har man store sider som eksempelvis Rammsteins fanside med over 450.000 medlemmer så kan det ikke undgås at det bestemt ikke er alle der forstår en når man skriver statusopdateringerne på tysk.

Udover denne opdatering på fansider på facebook, er der også kommet en opdatering ved de private statusopdateringer. Det vil sige, nu er det ikke længere nødvendigt en gang for alle at sætte op at bestemte folk ikke må se ens opdatering – nu kan man gøre det fra gang til gang.

Statusopdatering på den private væg
Stiller  du dig i dit statusfelt på din private side, så vil du opdage at der er kommet et nyt ikon.

Statusopdatering på privat væg

Statusopdatering på privat væg

som det er markeret ovenfor med en rød ring, så er der kommet en ny rulleliste som man kan folde ud inden man trykker send. Gør man det, så vil du se at der er kommet en mulighed for at lave en statusopdatering, der kun rammer enten venner, eller venners venner men det vigtigste er nok at man også kan vælge at tilpasse til denne gang. Vælger du tilpas i listen så fremkommer følgende boks.

Tilpas status

Tilpas status

Her kan du vælge i den øverste boks at det kun er specifikke venner/vennelister der må se den aktuelle statusopdatering. Det vil sige at laver  du en statusopdatering, der kun vedkommer nogle bestemte grupper af venner og har du lavet dine vennelister korrekt så vil du kunne undgå at “spamme” dine andre venner og gemme statusopdateringer til dem, som er relevante. Det kan potentielt fjerne en masse af det støj der ellers er på Facebook og gøre de mange statusopdateringer langt mere nærværende overfor den enkelte. Nederst i boksen kan man også angive en enkelt person/venneliste som ikke må se opdateringen. Det kan bruges, hvis man ønsker at få sin opdatering ud til næsten alle ens venner på nær et par stykker. Det kunne eksempelvis være ens arbejdsgiver :-)

jeg håber at du også vil bruge disse nye features – jeg synes ihvertfald det er smart. Men hvad synes du om Facebooks nye måde at arbejde med beskyttelse af privatlivet på?

Ingen kommentarer » Kommentér


Christian Kjær | 12.12.09 23:21



Er facebook ved at dø ud?

Jeg læste den anden dag, at nogle mente at Facebook var ved at dø ud. Altså at der blev mindre og mindre aktivitet på facebook iblandt venner, og at efterhånden som nyhedens interesse for nye venner havde fortaget sig, så skete der ofte ikke meget mere. Jeg har en noget anden opfattelse af virkeligheden på Facebook, ikke at den er mere rigtig men jeg synes bare jeg vil knytte et par kommentarer til det.

Aktivitet avler aktivitet
Det er vel sådan med de sociale medier at jo mere man selv er aktiv, jo mere aktiv er omgivelserne også. Det er ihvertfald min opfattelse at, når jeg kommentere på indlæg på facebook og deltager aktivt i debatter så kommer der også flere og deltager i mine oplæg og kommentarer. Det er klart at en kommentar om, hvad en person fik til middagsmad den måske ikke ligefrem er den mest ophissende kommentar i verden og måske ikke afføder alt for mange kommentarer. Derimod synes jeg det er fedt at se hvordan folk har det, og følge lidt med om det går fremad i folk liv. Det er fedt at kunne se at folk er glade og dermed kunne deltage lidt i deres glæde.

Mere kvalitet
Jeg ved ikke om jeg har været selektiv i de folk, jeg connecter til på facebook men jeg synes faktisk det for langt overvejende part er seriøse statusopdateringer der kommer frem i dagens lys og det mange gange er opdateringer jeg kan bruge til noget. Det kan være folk efterlyser noget, lægger en video op eller giver et link til god viden på nettet. Jeg synes det er genialt til at finde viden om mange spændende emner som jeg ikke altid vidste var spændende. Desuden tror jeg også på at Facebook fremadrettet de vil gøre mere og mere for at fremhæve kvalitet og neddrosle de statusopdateringer, der ikke rigtigt giver noget feedback. En af deres nyeste opdateringer, hvor de netop lavede en måde hvormed man kunne nøjes med at se “nyheder” er jo netop et forsøg på at honorere de folk, der skriver indlæg som andre gider kommentere på.

Men tilbage til spørgsmålet
Er facebook ved at dø ud – hvad mener du?

Ingen kommentarer » Kommentér


Christian Kjær | 04.12.09 08:52



Virksomheders anvendelse af Facebook

Facebook er nok det mest omdiskuterede IT emne i i2009. Diskussionerne har gået på flere ting, men en af de helt store emner har været om virksomheder skal være repræsenteret på facebook og andre medier. Der er mange der taler for at virksomheder skal  være repræsenteret på medierne, men der er også rigtigt mange der taler imod. Jeg vil med dette blog indlæg, forsøge at vende argumenterne for og imod om, hvorfor en virksomhed idag ikke kan tillade sig at lade være med at være repræsenteret på de sociale medier.

Argumenter imod virksomheder på de sociale medier
Der er mange virksomhedsledere der idag snakker om facebook med næsten frygt i stemmen. Lidt som om at facebook er det nye, der ønsker at indtage verdensherredømmet og ikke mindst den danske hygge. Det er korrekt at Facebook er blevet stor på verdensplan. Næsten 300 millioner mennesker er netop nu koblet op på dette netværk men selvom det er blevet en mastodont så synes jeg ikke man skal se på mediet med så kritiske øjne. Selvfølgelig skal man være kritisk, for Facebook og de andre medier er meget anderledes end den sædvanlige tankegang som man har brugt over de sidste mange årtier.
Ofte hører jeg argumentet at virksomheden er bange for at bruge facebook aktivt, da de så ikke kan styre hvad kunderne siger. Det kunne være argumenter som ”hvad nu hvis kunden vil brokke sig”, ”hvad nu hvis kunden ikke kan lide vores produkter”, ”hvad med alle de dårlige ting, de kommer så frem i lyset”. Ja alt dette kan ske – selvfølgelig forholder det sig sådan at når man åbner op for et sted hvor meninger kan luftes så vil meninger blive luftet.
Jeg vil dog svare på dette med at stille et modspørgsmål – er det bedre at der sker en dårlig behandling af en kunde og det næste man så kan sige er ”velkommen på forsiden af ekstrabladet”?
Når virksomheden stiller et rum til rådighed, hvor kunderne kan komme med ris, ros og bare kommentarer så er det JER som virksomhed der styrer dialogen og ikke omvendt. Det betyder at kunderne kan få luft og komme af med deres frustration, eller glæde inden det rammer de trykte medier.

Et andet argument jeg ofte hører er at virksomheden ikke rigtigt kan se, hvorfor de som virksomhed skal være repræsenteret på Facebook. For deres produkter de henvender sig jo ikke til teenage piger og drenge. Det må være fordi virksomhederne de tror at Facebook kun bliver besøgt at teenage piger og drenge, og intet kunne være mere forkert. Brugere af Facebook er mange – det er også teenagere men også unge, middealdrende og for så vidt også eksempler på bedsteforældre generationen. Så hvorfor skal en virksomhed være på Facebook?

Hvorfor skal din virksomhed være på Facebook?
Alle typer virksomheder bør være repræsenteret på Facebook, eller nogle af de andre sociale medier. Uanset om du sælger tøj, sko eller jern møtrikker til medicinal industrien. Det handler blot om, hvilken strategi du bruger i arbejdet med de sociale medier. Som virksomhed skal du tænke på at det er alle typer mennesker der sidder på de sociale medier. De sidder der i weekenden, når de har fri, når de er på arbejde og midt i familiefesten. Så uanset hvad du sælger så skal du være der!
Hvis du sælger børnetøj og har en trofast kundeskare så er det oplagt at udnytte denne kundeskare til at sprede ordet om din virksomhed via facebook. Det kunne eksempelvis ske via. en fanside hvor folk kunne tilmelde sig og der igennem kommentere på produkter og vise omverdenen hvad det er fpr en fantastisk service du leverer.
Sælger du derimod gaffeltruks, så kan det godt være du skal være mere kreativ for at kunne udnytte medierne til fulde. Det ville ikke tiltale mig at blive fan af en side på Facebook der solgte gaffeltrucks, men jeg kunne sagtens forestille mig at jeg ville deltage i en blog som du skrev der handlede om gaffeltruck. Den måde, du så kan bruge facebook på er til at sprede ordet om den blog du nu har siddet og arbejdet med for at sende nye læsere over på den. Desuden kunne man også på facebook lave forskellige fokusgrupper der satte fokus på emner der lå tæt på noget der havde med gaffeltrucks at gøre – dog uden at gøre det til en salgsgruppe. Det kan skabe aktivitet for brugerne og derigennem loyalitet og trofasthed. Det skaber i sidste ende et salg for den rette målgruppe.

Så alt i alt, så handler det om for virksomheden at springe ud i det og komme igang så hurtigt som muligt. Er I i tvivl, så huske at tage lidt rådgivning med på vejen. Du er altid velkommen til at kontakte mig på ck@officekonsulenterne.dk for hjælp.

4 Kommentarer » Kommentér


Christian Kjær | 02.11.09 13:49



Nyeste opdatering af grupper på Facebook

Facebook har opdateret grupperne, så de er blevet nemmere at arbejde med og ikke mindst følge med i. Der er igennem tiden på facebook blevet oprettet en masse grupper der samler folk om forskellige holdninger, ideer og arrangementer. Det er også ganske fint, for det at samle folk online via et medie som facebook er efterhånden blevet et ret almindeligt fænomen.

Grupper før opdateringen på facebook

Problemet med de mange grupper har bare været tidligere at man har meldt sig til dem, og så har man ellers ikke rigtigt brugt dem yderligere. Det har bestemt været til stor frustration for gruppe ejerne at de ikke kunne skabe noget dialog og aktivitet omkring det emne som gruppen egentligt handlede om. Det skyldes i høj grad at statusopdateringer ikke blev publiseret på væggen hos vennerne så man kunne følge med i, hvad der sker.

Det betød at man selv skulle ind manuelt og tjekke dagligt, ugentligt eller hvor tit man nu synes det kunne betale sig at følge med. Det siger sig selv, at hvis man følger 30-200 grupper som mange jo gør. Så får man ikke lige tjekket de grupper.

Gruppe statusopdateringer på ens private væg

Facebook har nu lavet om i gruppedesignet, således at når ens venner skriver på gruppens væg så vil der komme en statusopdatering på ens private væg. Dette vil i fremtiden gøre at det bliver nemmere at følge med i grupper, og ikke mindst at sprede ordet om gruppen. Det er stadigvæk ikke sådan at man kan abbonnere på grupper og statusopdateringer fra andre folk, som ikke er ens venner, men det kan være det kommer i den næste opdatering. Facebook har helt bevist valgt at det kun er statusopdateringer fra ens venner der bliver publiseret, da det ellers hurtigt ville blivet meget uoverskueligt ved meget store grupper.

Designet er også lavet om

Udover at facebook har lavet om i måde statusopdateringer bliver publiseret, så har de også lavet om i designet. Gupperne har fået det samme layout som fansider og private profiler. Det vil sige, de har fået faneblade, hvor man kan finde de forskellige informationer. Det er helt klart gjort for at lette genkendeligheden, og gør det hele mere ensartet. Personligt, synes jeg det er en god opdatering der helt sikkert er med til at fremme brugen af grupper.
Til forskel fra private profiler og fansider, så er det ikke her muligt at tilføje ekstra applikationer, FBML eller lign. for at tilpasse gruppen.

Vi har ved Officekonsulenterne selv oprettet en gruppe, som vi bruger til at samle folk der gerne vil vide mere om at bruge facebook professionelt.

3 Kommentarer » Kommentér


Christian Kjær | 18.10.09 16:17



Fansider på facebook

Der er meget snak om, hvorfor man skal bruge fansider og ikke grupper eller omvendt. Det er faktisk et forkert udgangspunkt, for begge dele har bestemt deres berettigelse på facebook. Jeg vil i denne artikel komme med mit bud, på hvornår man skal bruge fansider og havd man kan opnå ved at bruge dem.

Fansider vs. grupper
Som nævnt ovenfor, så er det ikke enten eller med hensyn til fansider og grupper. Begge dele har deres berettigelse på facebook. Grupper bruges typisk, hvis man ønsker at samle nogle mennesker omkring en bestemt holdning til et emne. Det kan være politiske emner, men det kan også være mere pjattede emner. Det kan også bruges til at samle folk om specielle oplevelser, som eksempelvis at man har gået på en bestemt skole i et bestemt årstal.

Fansider derimod er for at vise sin støtte til et produkt, en virksomhed, en offentlig person. Altså, noget man offentligt ønsker at gå ud og sige at man synes godt om og derfor ønsker at være fan af. Når man bliver fan af en side på facebook, så signalerer man overfor sine venner at man ønsker at give sin støtte til den virksomhed, fordi de kan bidrage med noget godt til ens hverdag.

Hvad kan man med en fanside
Når man vælger at oprette en fanside på facebook, så har man nogle muligheder for at kommunikere med sine fans. Man har på en fanside en række standard værktøjer som eksempelvis væggen, debatforum, noter og anmeldelser. Alle disse ting kan man udnytte for at gøre sin fanside interaktiv og så sidens fans de kan være med i debatten.

Hvorfor skal man have en fanside på facebook
Der er mange der mere eller mindre hovedkulds kaster sig ud at lave en facebook fanside, uden fra starten at have gjort op med sig selv, hvad siden skal bruges til. Det er meget vigtigt at virksomheden eller institutionen gør sig klart hvad siden skal have af formål.
jeg ser alt for ofte at virksomheder får lavet en fanside på facebook, hvorefter der kommer til at ske et af to ting. Enten bliver der skrevet 2 kommentarer og så stopper festen der. Der er maksimalt 30 fans og siden får lov til at dø hen. Det er bestemt ikke hensigtsmæssigt, for finder folk siden så vil de få indtrykket af at virksomheden bare er gået i stå.
Det andet der kan ske er at virksomheden bruger deres fanside som en elektronisk reklamesøjle, ligesom man er vant til at gøre med annoncer på facebook og Google Adword. I bedste fald, så vil det blot resultere i at fans de flygter i høj hastighed fra siden og det er i hvert fald sjældent noget der får folk til at kommentere og interagere på siden.

En fanside på facebook skal bruges til at skabe et rum, hvor fans får noget de kan bruge direkte uden først at skulle købe noget. Det vil sige, er det en butik der handler med kaffe, så kunne man på fansiden med fordel dele information ud om de forskellige kaffetyper, og måske dele opskrifter hvor kaffeprodukter indgår, frem for at fortælle at butikken har fået et nyt fantastisk produkt.
Kan man opnå at fans føler de får noget gratis fordi de er fans, kan man godt en sjælden gang smide lidt reklame ind – men det vigtigste man opnår ved det, er at fans føler sig velkommen og trygge og vil derfor kommentere på det og dermed sprede det positive budskab.

Det skal lige de andre, men så alligevel ikke
Vi vil alle sammen gerne skille os ud, og lave noget som ingen andre har lavet før – samtidig med dette, ved vi også godt at glæden ved at genkende noget ikke skal undervurderes. Så hvordan håndterer man dette på sin facebook fanside?
Et godt sted at starte er ved at have i tankerne at, hvis der er noget man mangler så må der findes en applikation der kan klare det. Der er rigtigt mange der dagligt sidder og udvikler facebook applikationer og der er næsten ikke den applikation, der ikke allerede findes. Mangler man eksempelvis en mulighed for at lave afstemninger på sin fanside så findes der en applikation man kan implementere på sin side der giver muligheden for det.
Nok den mest oversete applikation, der findes er FBML (Facebook markup language) der giver muligheder for at lave tilpasset faneblade så man for alvor kan skille sig ud fra mængden. Du kan se vores eksempel på www.facebook.com/officekonsulenterne hvor vi har lavet 4 ekstra faneblade samt et par ekstra bokse på forsiden med denne applikation.
Det næste du kan gøre, når du har over 100 medlemmer er at få et specifikt brugernavn til din side, så den kan tilgås med www.facebook.com/brugernavn det gør det nemmere at sprede ordet om siden og nemmere for folk at huske.

Sidst men ikke mindst, så kommer der hele tiden flere og flere nye ting til på fansider således at du nemmere og nemmere kan integrere dit normale website med din facebook fanside. Det vil jeg skrive mere om næste gang.

Hvordan bruger du fanside for din virksomhed?

6 Kommentarer » Kommentér


Christian Kjær | 18.10.09 12:44



Brugen af de sociale medier i folkeskolen

Idag bruger mange de sociale medier. Facebook bliver brugt af stort set alle fra 13 år og opefter. Unge mennesker i folkeskolen bruger de sociale medier mere end mange andre, og deler lystigt alle typer informationer ligefra billeder af juleaften med familien, til at skrive om dagen begivenheder. De sociale medier er desuden for nogle unge mennesker også blevet brugt til at flytte mobningen fra skolegården til nettet. Det har bestemt haft nogle grimme konsekvenser for både de elever der har mobbet og ikke mindst dem, det er gået udover.

Det er derfor vigtigt at lærerne på skolerne, og pædagogerne i institutionerne tager de sociale medier alvorligt og inddrager det i undervisningen. Både for at fortælle de unge mennesker, hvad medierne kan bruges til og hvad man skal være varsom med, men i ligeså høj grad for selv at blive fortrolig med medierne.

I denne artikel vil jeg komme med et par indspark til, hvad de offentlige institutioner kan bruge de sociale medier til både i undervisningen men også i forhold til verden udenfor for at gøre opmærksom på sig selv.

Brugen af de sociale medier i undervisningen
Som lærer på eksempelvis en folkeskole er det vigtigt at de nye medier bliver inddraget i undervisningen. Det kan være i form af grupper på facebook, eller ved at bruge billeder fra flickr eller måske lære eleverne at benytte slideshare til at søge efter relevante præsentationer. Der er et utal af sociale medier på nettet idag, og det handler bare om at være nysgerrig og udnytte dem. Det er vigtigt at eleverne finder ud, hvordan medierne kan bruges i deres hverdag.
Samtidig med dette er det også vigtigt at lærene de kigger over skuldrene på eleverne og ser på hvordan de selv bruger medierne og deler information. Det er den eneste måde, der er en chance for at man kan guide eleverne til at buge medierne fornuftigt så man ikke kommer til at lægge noget ud som 13 årig, man fortryder som 20 årig.
Et eksempel på konkret brug af facebook i undervisningen kunne være i forbindelse med projektarbejde i skolen, eksempelvis mellem 2 eller flere klasser. Her kan man så ved hjælp af facebook lave hurtige grupper, både åbne som forældrene kan følge med i, men også lukkede som kun bruges internt i grupperne. Det kan sagtens kombineres med at man eksempelvis lægger video klip ud på skolens tube på youtube.  Det vil betyde at eleverne kommer til at bruge medierne mere aktivt, men også at skolen kan blive brandet positivt i forhold til omverden.
Eftersom mange forældre allerede er på de sociale medier og bruger dem aktivt, så kan skolerne og andre offentlige institutioner også benytte medierne til at invitere til arragementer og derigennem sprede et positivt budskab gennem viral markedsføring.

Branding af institutionen på de sociale medier
Alle har brug for positiv omtale uanset om det er en folkeskole, en institution for ADHD børn, eller en insitution for børn med fysiske handicap. Det kan nogle gange være en svær, langvarig og ikke mindst dyr process hvis man skal have de traditionelle medier til at komme ud med det positive budskab. Som offentlige institutioner, så kan man relativt billigt benytte sig af de sociale medier, både til at reklamere for de ydelser de tilbyder, men også til at skabe dialog mellem den offentlige befolkning og institutionen. Dette kan gøres ved hjælp af fokusgrupper på facebook, hvor man kan dele invitationer, billeder, opfølgning og andet som er relevant. Hvis man gør det rigtigt, så vi institutionerne opleve at brugerne selv begynder at sprede det gode positive budskab uden omkostninger for institutionen.

Samtidig med dette, vil man også kunne opnå at man fanger diskussionen der hvor den opstår og ikke mindst kan agere på den. Det vil sige, at hvis der skulle være forældre eller andre interessenter der har noget negativt at komme ud med, så ved at opfordre dem til at komme ud med det i fokusgrupperne, så kan man tage snakken på en åben og positiv måde – inden de havner i medierne.

Ved Officekonsulenterne afholder vi både foredrag, workshops og kurser i de sociale medier. Kontakt os gerne, for at høre, hvad vi kan gøre for din institution.

1 Kommentar » Kommentér


IT kurser Tlf: 70 238 237 - salg@officekonsulenterne.dk